OBS! Forlaget Fortæl har fået ny hjemmeside.

Bestillinger af vores vennebog "Mine Venner" foregår dog stadig her på den gamle side.
Hvis du oplever problemer eller har spørgsmål, så kontakt os endelig på hej@forlagetfortael.dk.
Du kan tilgå den nye hjemmeside her!

Om os

I Forlaget Fortæl tror vi på, at alle mennesker har vigtige historier at fortælle. Derfor har vi skabt en platform, som gør det nemmere at dele historier med dem, som betyder mest for os. Dem, hvis livshistorier fletter sig ind i og bliver en del af vores egne.

Vores første udgivelse, 'Mine Venner', er en hyldest til venskabet mellem travle, hverdagsramte voksne. Det er tænkt som en kærlig håndsrækning til de venskaber, der - ligesom vores eget - på grund af kærester, børn, udlandsophold o.l. har skullet finde nye ben at stå på. Og som måske derfor også har haft behov for at få skåret ud i pap, hvor betydningsfulde gode venner stadig er.

I foråret 2019 lancerer vi en ny udgivelse; en mindebog til børn, der har mistet en forælder. Via vores digitale platform, kan de voksne pårørende nedskrive deres erindringer, fortællinger og minder om den afdøde, som samles og gives videre til de efterladte børn. Mindebogen vil blive crowdfundet via Kickstarter i marts 2019. Du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev nederst på siden, hvis du vil høre mere.

Maria

Maria Leerbeck

stifter og administrerende direktør

Maria er den, der holder styr på butikken. Hun er uddannet fra CBS og er iværksætter-hjertet bag processen fra ide til virksomhed. Hun har en stærk passion for iværksætteri og er en meget aktiv netværker, og så insisterer hun på, at det er muligt at forene business og pleasure.

Du kan skrive til Maria på maria@forlagetfortael.dk

Mette

Mette Høyer Eriksen

med-stifter og kreativ direktør

Mette er den, der sørger for, at ord og grafisk udtryk går op i en højere enhed. Hun har en baggrund som journalist og er nysgerrig og spørgelysten af natur. Hun er passioneret omkring livsfortællinger og den måde, vi forstår os selv gennem vores egne fortællinger.

Du kan skrive til Mette på mette@forlagetfortael.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du med bag kulissen, når vi udvikler nye udgivelser, optimerer vores platform eller besøger bogbinderen på værkstedet? Så skriv dig op til nyhedsbrevet her - og bare rolig, vi sender kun mails en gang om måneden, og du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen.

Jeg er indforstået med, at tilmelding vil medføre lagring af mine indtastede oplysninger.
Læs mere i vores privatpolitik.